koeng.dk

 
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Forside Pædagogik

Pædagogisk ide


Køng Idrætsfriskole er en friskole med Børnehaveklasse og 1. til og med 9. klasse. Der er desuden Skole-fritidsordning for børn i børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasse.

Grundtanken er at skabe en lille friskole, med øje for den enkelte elev, og hvor fællesskabet og kendskabet til hinanden er vigtigt. Der er fra Børnehaveklassen til og med 6. klasse op til 18 elever i hver klasse, og fra 7. til 9. klasse op til 22 elever i klasserne.
Køng Idrætsfriskoles læringssyn tager udgangspunkt i 5 forhold:

  • Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder og potentiale.
  • Undervisningen tilrettelægges og differentieres på en sådan måde, at eleverne ikke arbejder med noget der ligger ud over deres evner.
  • Der arbejdes med tværgående undervisning, der åbner for at tilrettelægge undervisningen til fordel for læringen hos den enkelte.
  • I det omfang det er nødvendigt og begrundet i et behov skal eleverne modtage ekstra undervisning som er særligt tilrettelagt. Men vi vægter undervisningsdifferentiering og indsats på et tidligt tidspunkt, der vil minimere behovet for speciel tilrettelagt undervisning.
  • Lektier er i vores forståelse opfølgning af undervisningen. Det betyder, at undervisningen skal sigte mod det næste udviklingstrin for den enkelte elev og samtidig skabe forventninger til egen læring hos eleven. Det er vigtig at læreren opfordrer til fortsat læring – både i skoletiden og efter skoletiden. Her bliver samarbejdet med forældre vigtigt og nærværende.

I menuen til venstre kan du læse mere om den pædagogiske ide på Køng Idrætsfriskole.